DET NYE NORDEN ER FYLDT MED ENGAGERET UNGDOM
Henover fire dage har jeg deltaget i et kursus om nordiske spørgsmål på Hanaholmen lidt nord for Helsingfors i Finland. Knapt 20 unge fra hele Norden deltog og arbejdede i grupper med tre temaer: a) radikalisering i Norden, b) Forbundsstaten Norden og c) nordisk forsvarssamarbejde.
Jeg var så heldig at havne i gruppen, som skulle drøfte Forbundsstaten Norden. Her identificerede vi fem problemområder, hvor der må findes løsninger, hvis et statsforbund skal blive til virkelighed:
Kursusdeltagerne på udflugt.
i) EU-/NATO-allianceforhold
- Er det lettest, hvis alle er med eller ingen er med? Eller findes der en mellemløsning?
- Forslag: Gruppen havde svært ved at blive enige om én løsning og holdt sig til, at det letteste er, hvis alle har de samme allianceforhold. Alternativt er det måske muligt at danne et forbund, selvom de enkelte nationer ikke har helt samme allianceforhold.
ii) Suverænitet
- Hvor meget suverænitet vil staterne afgive?
- Forslag: Det er nødvendigt for enhver moderne, europæisk stat at afgive magt for til gengæld at få adgang til fællesskaber såsom udenlandske markeder (EU), beskyttelse (NATO) og så videre. Selv de nordiske lande, som ikke er med i EU, arbejder så tæt sammen med EU, som det går an (gennem EØS). Det samme gælder for de lande, som ikke er med i NATO – man arbejder så tæt med NATO som det er muligt uden at være medlem. De nordiske lande kan begynde med at lade et fællesnordisk parlament bestemme over områder, hvor der er bred konsensus om, at det vil være fordelagtigt for alle.
Gruppearbejde.
iii) Sprog og national identitet
- Skandinavisk, engelsk eller et nyt sprog?
- Forslag (sprog): 20 millioner taler skandinavisk, mens svensk og dansk er obligatorisk i henholdsvis Finland og Island/Færøerne/Grønland. Alligevel er det vigtigste, at kommunikationen flyder og det kan derfor også komme på tale, at løsningen bliver simultantolkning. En vigtig del af kulturen vil risikere at forsvinde, hvis man vælger engelsk, så derfor blev en anden mulighed drøftet, nemlig at skabe et helt nyt sprog, som tager udgangspunkt i skandinavisk, men låner ord og elementer fra de øvrige sprog.
- Forslag (national identitet): Det er vigtigt, at der bevares stærke kommuner og regioner i de enkelte nationer, så folk har følelsen af, at mange af de vigtigste beslutninger bestemmes lokalt. Forbundsstaten Norden skal i første omgang tage sig af internationale spørgsmål og sørge for fælles løsninger på områder som uddannelse, arbejdsmarked og klima/miljø.
iv) Manglende vision og debat
- Hvem skal udarbejde visionen og hvordan sikrer man demokratisk, folkelig forankring?
- Forslag: Nordisk Råd nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle de nordiske lande, som sammen kommer frem til tre forskellige forslag/visioner til, hvordan en nordisk forbundsstat kan se ud, samt hvilke områder landene kan begynde med at samarbejde om. Efterfølgende drøftes forslagene i de nationale parlamenter og sidenhen på en fællesnordisk session under Nordisk Ministerråd.
- Forslag: De nordiske lande skal begynde med at samarbejde om de områder, som vil forvolde færrest udfordringer, eksempelvis arbejdsmarked, uddannelsesområdet (i hvert fald højere uddannelser), Arktisk og natur/miljø.
v) Få den bredere befolkning med på vognen
- Hvad får det enkelte individ ud af at staterne går sammen? Hvilke fordele både nationalt og internationalt får folk?
- Forslag: I den offentlige debat skal man fokusere på den merværdi, som hver enkelt nation vil få ud af at deltage i samarbejdet. For eksempel, at et samlet Norden er verdens 11. største økonomi og at man derfor vil være en naturlig del af G12 og G20 og at Norden sammen vil kunne udøve stor indflydelse i internationale institutioner som EU, FN og OECD. Dette kan formentlig bruges til at promovere nordiske værdier og påvirke verden i den retning Norden ønsker. I tillæg vil befolkningen få flere muligheder efter at Norden har etableret et gnidningsfrit arbejdsmarked og uddannelsesområde.
Kursusdeltagerne på besøg på den svenske ambassade i Finland.
I gruppen var vi enige om, at den allerstørste udfordring ligger i de nordiske landes forskellige allianceforhold. Danmark, Norge og Island er alle med i NATO, mens Danmark, Finland og Sverige er medlem af EU. De fire andre problemstillinger mente gruppen kunne løses mellem de nordiske lande.
Det har været meget givende for mig at udvide mit netværk og drøfte nordiske spørgsmål med så mange engagerede unge mennesker med helt forskellig baggrund. Kurset var umådeligt velplanlagt og arrangørerne havde gode løsninger på alt - noget, som jeg bestemt kan tage med videre i mit arbejde som generalsekretær for Foreningerne Nordens Ungdomsforbund (FNUF).
Om kurset
Kurset afholdes hvert år på Hanaholmen, Helsingfors og anbefales i allerhøjeste grad! Hold øje med Hanaholmens aktiviteter for at få nys om, hvornår næste kursus bliver.
Venlig hilsen
Jonas Roelsgaard,
FNUF’s generalsekretær