I maj 2019 tikkede en email ind i min indbakke, jeg var blevet tilbudt en praktikplads i kommunikationsafdelingen hos Nordens Hus i Reykjavik, Island. Den dag var jeg 10meter høj og det største smil du kunne finde. Ikke nok med at jeg var blevet udvalgt og nu havde en chance for at udvikle mine evner, jeg skulle enda bo på Island, et land som har formet mig hele mit liv. Som barn gik jeg på en folkeskole med mange islandske elever, og næsten udelukkende alle mine venner kom fra Island. I 2014 flyttede jeg for første gang til det nordlige Island og boede der i et år, og nu havde jeg chancen for at tage afsted igen. Det ville være en underdrivelse at sige at jeg var knyttet til landet, men det var jeg.
Katharina Muss Richardy
Nordens hus, Reykjavik.
Min tid som praktikant på Nordens Hus var som at træde ind i en helt ny verden. Mellem husets harmonisk designede vægge summede menneskeliv der beundrede, søgte og delte vores nordiske kultur. Hver dag snakkede vi om vores ligheder, forskelligheder, og misforståelser der førte til de bedste grin. Som kommunikationspraktikant havde jeg også mulighed for at samarbejde med de andre nordiske lande på distance. Følelsen af at tage telefonen og ringe til Grønland og Færøerne på selv samme dag, føles stadig vildt for mig, men det var mit arbejde, og jeg elskede det.
Fregatten Hvidbjørnen
Det var alt, hvad jeg kunne have turdet at håbe på, men som en ekstra oplevelse gav Nordens Hus mig en ny vennekreds. De nordiske ambassadører og direktøren for Nordens Hus valgte at danne et nordisk praktikantforum, for os der var praktikanter på ambassaderne og Nordens Hus. Hver ambassade og kulturhus havde til opgave at bringe praktikanterne på udflugt, besøg eller andet. Jeg fik mulighed for at besøge det Islandske parliament, Fregatten Hvidbjørnen og meget mere. Jeg følte mig som en del af et vigtigt fællesskab og, hvad var endnu bedre var at jeg fik nogle fantastiske venskaber.
Mit ophold på Nordens Hus var alt, hvad jeg havde håbet på og mere til. Det bond der er mellem de nordiske lande er stærkt og helt igennem specielt. Da jeg tog til Nordens Hus, var jeg dansker. Men da jeg tog hjem følte jeg, at jeg var del af noget større, ja jeg var stadig dansker, men jeg var også mere, jeg var nordisk.
Katharina Muss Richardy