Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030. Det er i hvert fald kernen i Nordisk Ministerråds vision-2030.
Når det er sagt, så kan sammenhængskraften i Norden nemt blive udfordret i en tid, hvor geografisk afstand ikke er så vigtig som tidligere. Det er blevet let og billigt at rejse langt, de fleste unge i Norden behersker engelsk bedre end de øvrige nordiske sprog, og internettet har bragt hele verden til næsten alle nordiske unge.
Det, der skal holde os sammen, er bevidstheden om vores fælles værdier, nytten af samarbejdet og betydningen af balancerede samfund baseret på demokrati, fællesskaber, ligeværd samt bæredygtige fællesskaber af unge, der er klar til i fællesskab at nytænke løsninger på fremtidens udfordringer.
Til dette års udgave af Café Norden kommer vi til at beskæftige os med hvordan vi kan fremme en inkluderende og sammenhængende region med fælles værdier og styrket kulturudveksling, men vi skal også beskæftige os med fordomme, fejre FNU Danmarks 30 års jubilæum og meget, meget mere!
I tilfælde af spørgsmål, så kontakt FNU DKs landsfromand Bjørn Markmann endelig på (+45) 61 31 02 31 eller landsformand@fnu.dk
Link til Facebook-begivenheden kan findes her.